Krone/bro behandling
En krone er en restaurering, der erstatter den naturlige tandkrone, hvis denne er defekt.
Den består oftes af porcelæn eller guld.
Vi laver ofte kroner på tænder der er rodbehandlede, har revner, meget store fyldninger eller udtalt slid.
Formålet er at styrke tanden, så den kan bevares funktionel i mange år.
En bro er en sammenhængende konstruktion, der erstatter en eller flere tænder.
Man kan se det som flere kroner, der hænger sammen.
Vi undersøger om der er sunde forhold, således at prognosen for behandlingen er bedst mulig.
Det gøres ved røntgenfotografering, samt vurdering af resttanden, nabo tænderne, tænderne i den modsatte kæbe og sammenbiddet, samt om tandkødet er sundt.
Proceduren for behandlingen:
1. Aftryk af den/de tænder der er implicerede.
2. Lokal bedøvelse for at sikre smertefri behandling.
3. 3d scanning af tænder i begge kæber.
4. Beslibning tanden/tænderne.
5. Nyt 3d scan, som sendes digitalt til vores dygtige teknikker, Trine Berner, der laver kronen/broen.
6. Fremstilling af midlertidig krone/bro.
Varighed ca. 1 time afhængigt af hvor hvor mange tænder, der er inddraget.
Efter ca 2-3 uger fastmonteres den endelige krone/bro. Varighed ca. 30 min.
Selve proceduren kan ikke mærkes, da man er lokalbedøvet.
Efterfølgende vil man være øm i tandkødet og tanden kan være lidt kuldefølsom.
Hvis den midlertidige tand bliver øm kan det skyldes at den er lidt for høj. I sådan et tilfælde er det vigtigt at henvende sig til os så vi kan aflaste den.
Langt de fleste kroner holder i mange år.
Vi giver 5 års fuld garanti på kronen/broen under forudsætning af at tænderne bliver regelmæssigt efterset.
10-20% af de levende tænder, der beslibes til krone, har efterfølgende brug for en rodbehandling.
Dette skyldes at det ofte er meget destruerede tænder vi forsøger at redde.